Hver 5. af os har angst eller depression. Eller begge. Og prognoserne ser ikke lyse ud for fremtiden. Flere og flere vil opleve at lide af angst eller depression på et tidspunkt i deres liv.

Er du en af dem?
Det er jeg.

Jeg har et godt teoretisk fundament at tage udgangspunkt i. Men måske endnu vigtigere er det, at jeg har prøvet det selv. Jeg har været der. Og er der stadig.

Jeg har testet og afprøvet en lang række redskaber. Og jeg ved, hvad der sker i kroppen, og hvorfor.

Det betyder, at i vores samtale og arbejde møder du en person, der kender til følelsernes forpinthed. En person, der ved, hvad det vil sige at gennemgå det, du gennemgår. Og som ved, hvor svært det er at genskabe kontrollen.

Det, at møde et menneske, der selv har gennemlevet psykiske lidelser er også årsagen til, at man i psykiatrien er begyndt at ansætte personer, der ikke nødvendigvis har den faglige og teoretiske baggrund, men som har den menneskelige indsigt i lidelsen. Det skaber tryghed og tillid for patienterne.

Gennem terapeutiske samtaler, øvelser, teknikker og redskaber, du skal afprøve hjemme, vil vi sammen arbejde hen imod, at det er dig, der har kontrol over angsten og depressionen og ikke omvendt.

Tøv ikke med at ringe eller skrive til mig. Det er det første skridt mod et mere værdifuldt liv.