Det kan vist ikke være gået hen over hovedet på nogen i det danske samfund, at stress er alvorligt, og at det rammer bredt.

Det er også et ord, der er blevet alle mands eje, og bliver meget ofte brugt i sammenhænge, hvor ordet ikke hører hjemme. Eksempler på dette kan være: ”Jeg stresser helt vildt over at skulle nå i bad inden jeg skal ud af døren om en halv time” eller ”Jeg bliver vildt stresset over, at det snart er jul”.

Her må jeg så sige nej til begge dele. Ingen af delene har noget med stress at gøre. Ja, du skal helt sikkert skynde dig lidt i bad, eller acceptere en lille forsinkelse (hvilket ikke vil skade nogen varigt), eller du skal lægge nogle planer for, hvad du skal nå i julen. Men at bruge ordet i de sammenhænge giver ordet en forkert signalværdi af at være noget, der ikke skal tages så alvorligt, og ikke stikker så dybt.

Den forkerte brug af ordet betyder, at når mange når til et punkt i deres liv, hvor de rent faktisk har stress, så hører jeg ofte folk sige: ”Nå, jeg har nok bare lidt travlt”, ”Jeg skal nok være bedre til at planlægge”, ”Det går sikkert over” og andre lignende udsagn. Rigtig mange tager ikke deres krops signaler alvorligt. ”Jeg stresser nok bare lidt, og skal bare lige tage mig sammen. Det er bare mig der er lidt svag og ikke kan stå distancen”. Og de ting siger de til sig selv og andre, fordi de så ofte hører ordet brug i sammenhænge, hvor det er tydeligt, at det intet har med ægte stress at gøre. Og det er her det begynder at blive alvorligt.

Men hvad er stress?

Stress er en tilstand, hvor du kan opleve en kort eller lang variation af både fysiske og psykiske symptomer. Hvis du udsættes for fare eller stort pres – for eksempel en eksamen – så vil din krop opleve stress, idet den vil frigive en masse stoffer, der skal hjælpe dig med at klare situationen. Samtidig vil du opleve en lang række fysiske fornemmelser, hvilke ligeledes er din krop, der giver dig et boost til at stå det igennem. Det er ikke farligt. Det er når din krop oplever, at der er farer eller pres på i en lang periode, at det begynder at være risikofyldt.

Forskere og fagfolk kan ikke opnå enighed om en entydig definition af stress. I den internationale stresslitteratur arbejdes der ud fra tre definitioner, når det kommer til netop stress:

  1. Stress defineres som en tilstand i individet, for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.
  2. Stress defineres som forhold i omgivelserne – for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.
  3. Stress defineres som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.

Kilde: Videnscenter for arbejdsmiljø

 

Hvis du har en følelse af, at der er stress under opsejling, kan jeg sparre med dig, og coache dig til at tage hånd om det inden det kommer for vidt. Min viden om stress bygger på et både teoretisk og praktisk fundament. Stress efterlader spor i dig. Men heller ikke din familie, venner og kolleger vil gå upåvirket forbi. Det er vigtigt at stoppe det inden det er for sent.

Coaching er ikke terapi (læs mere om det her), og i vores første samtale vil jeg lytte nøje efter signaler på om din stress er værre end du selv har opfattelsen af. Er det tilfældet, vil jeg henvise dig til din læge. Stress er ikke en tilstand du må tage let på. Og den mere alvorlig stress skal behandles af en med lægefaglig baggrund.

Har du været sygemeldt med stress, og er på vej tilbage til dit arbejde igen, så kan jeg tilbyde dig nogle værktøjer og redskaber, du kan gøre brug af, så du står bedre rustet fremadrettet i forhold til at modstå endnu en stress sygemelding.

Ring eller skriv til mig, og sammen vil vi arbejde på en god plan for dig.