Hvor mange timer skal jeg afsætte til dette forløb?

Hvor lang tid du skal bruge, afhænger af dig og årsagen til, at du har kontaktet mig.

Der er mange faktorer, der spiller ind på længden af forløbet:
Kompleksiteten af din problemstilling
Om det er en afgrænset udfordring, eller om der er flere facetter, du skal arbejde med
Hvor meget tid du har mulighed for at arbejde med øvelser og redskaber mellem samtalerne

Når du starter på et coachingforløb, hvad enten det bliver på en, to eller 10 timer, så har du taget fat på at finde din retning, og genskabe kontrol.

Varighed på samtale
Som udgangspunkt varer en samtale en time.

Du er dog velkommen til at bestille længere tid, hvis du føler, at emnet for vores samtale kræver det.

Har du købt et klippekort, kan du vælge at bruge to klip ad gangen, eller opdele et klip i 2, så du får 1½ time pr. gang. Klippene opdeles kun i halve timer.

Første samtale
Det er i denne samtale vi afklarer, hvad de kommende samtaler skal handle om. Hvad der er dit mål, hvis det kan defineres. Og om dit problem egner sig til coaching.

Det er også i denne samtale, at vi taler om de praktiske rammer for forløbet. Både hvad angår vores samtaler og tiden mellem samtalerne.

Tålmodighed og mere tålmodighed
Vejen frem til dit mål med samtalerne kommer stille og roligt efterhånden, som vi kommer rundt om emnet.
Måske vil du opleve, at det er frustrerende, at svarene ikke dukker op med det samme. En af de svære øvelser er at have tålmodighed. Især tålmodighed med dig selv.

For at hjælpe dig på vej i din proces, vil jeg ofte bede dig om at lave nogle opgaver fra samtale til samtale. Det kan være noget du skal tænke over, noget du skal skrive, noget du skal tegne eller noget helt fjerde. Det kommer helt an på dig, din udfordring, og det, der virker for dig.